Der har været syv glade KVIK Næstved ungdomsspillere, afsted til en af sæsonens afdelinger af pointstævnerne. Turneringen, som er for de nye ungdomsspillere i klubben, blev spillet i Sorø.

Pointstævnerne spilles i hele Danmark, for at give nye spillere i klubberne mulighed for at få kampe mod andre nye spillere på samme niveau. Det er geografisk opdelt, hvor man afvikler stævnerne og spilles rimelig lokalt, så man ikke skal kører langt for at få kampe. 

Turneringen er opdelt i niveau og alder, så de enkelte spillere, får mest ud af kampene. KVIK Næstveds spillere gjorde det rigtig godt til dette stævne og flere af KVIK spillerne fik en flot medalje om halsen, som et tegn på en god placering og stor oplevelse. 

Dejlig at se KVIK Næstved spillerne gøre det godt til disse stævner og er gode repræsentanter for klubben. Der er ligeledes et godt samarbejde mellem forældre og trænere til disse stævner.

Del: