Årets spiller 2018

Ligesom årets kammerat, blev hyldet til klubmesterskaberne, så fik KVIK Næstved ved samme lejlighed, også udnævnt årets spiller i sæsonen 2017-18.

Tim Hansen er blevet kåret som årets spiller. Det er faktisk en ret unik præstation, for Tim startede først med at spille bordtennis for et år siden, da han indmeldte sig i KVIK. Allerede fra første træningsdag viste Tim en vilje, til at lære den svære sportsgren han var begyndt på.

Tim ville spille kampe og stævner og derfor fik klubben tilmeldt et serie 5 hold, som Tim har spillet på, sammen med Mikkel Bertelsen.
Holdet havde stor succes og blev kredsvinder, og kom i slutspillet. Tim havde sin egen succes på holdet og blev topscore i serie 5.

Tim T. Hansen har spillet stævne i hele Danmark og har været en rigtig god og positiv repræsentant for KVIK Næstved ved alle stævner, han har deltaget ved.
Tim fik først sin spiller licens i oktober 2017 og startede med nogle nederlag ved de første stævner og havde derfor et ratingtal på 997.
Siden har han spillet 174 kampe, hvilket er det 3. højeste antal spillet kampe for en seniorspiller i Danmark i denne sæson. Med alle sine kampe og flotte resultater har han nu et ratingtal på 1383.

Udover denne flotte fremgang på ratinglisten, har Tim også vundet 3 medaljer ved de Østdanske mesterskaber, hvoraf det var en guldmedalje i klasse 6. Der har desuden været mange gode topplaceringer ved de mange stævner, og derfor er det fortjent at Tim Hansen vinder titlen som Årets spiller 2018.

Man kan læse mere og se tidligere modtagere af titlen.