De sidste hold klar til slutspil

Efter et par flotte præstationer i play off kampene, er det lykkedes KVIK Næstved, at få endnu to hold med til slutspillet om det Østdanske mesterskab.
Både serie 3 og serie 4 holdene har på fornem vis, spillet sig frem til semifinalerne.

Serie 3 mandskabet, der blev vinder af deres kreds i grundspillet, spillede i 1/8 finalen, mod Haslev og her blev det til en 6-4 sejr på hjemmebane.

I kvartfinalen mødte holdet Posten IF på en svær udebane i Valby. Ligesom i kampen mod  Haslev, var det en tæt kamp, som først blev afgjort i de sidste singler. De faldt ud til KVIKs fordel, som dermed sikrede sig holdsejren på 6-4.
Holdet skal i semifinalen til det store mesterskabsstævne i Valby Hallen, den 22. april, møde Tølløse.

Serie 4 holdet, der blev nr 2 i grundspillet, spillede i sin 1/8 finale mod Frederiksberg på udebane. Holdet spillede med stor styrke og vandt kampen med 6-1.

I kvartfinalen spillede holdet, endnu engang på udebane. Denne gang i Rødovre mod B77, som også havde vundet sin første play off kamp meget sikkert.
Men endnu engang spillede serie 4 holdet, meget overbevisende og vandt kampen meget sikkert med 6-1. Holdet skal i sin semifinale spille mod Furesø.

Med disse to holds kvalifikation, har KVIK Næstved nu 6 hold med til det store Final 4 stævne i Valby Hallen, den 21-22/4, hvor man spiller om det Østdanske mesterskab for hold.
De 6 hold, der er klar til at spille om medaljer er seniorholdene, Øst Danmarksserien, Serie 3, Serie 4 og Serie 5, samt de to ungdomshold i yngre drenge og junior.