Ungdom på vinderkurs

Det har været en succesfuld weekend for klubbens ungdomshold. De tre bedste hold har været i aktion, med hver to holdkampe. Det blev til i alt 5 holdsejre til klubben. 

Det hold, der har størst succes, er holdet i ungdom D. Holdet med Leon Hansen, Oscar Skovgaard, Jakob Møller Bentzen og Elias Priess, er på førstepladsen i denne række.

At drengene er et tophold, blev tydeliggjort efter lørdagens to kampe, som blev spillet i Ballerup. Her vandt de 10-0 mod Virum og 9-1 over Ballerup.
Holdet fører med to point til nr. 2 i rækken og der mangler to kampe endnu.

Klubbens hold i ungdom A, spillede to hjemmekampe i lørdagens turneringssamling på Kalbyrisskolen.
A-holdet, Mathias Toftdal, Victor Kousgaard og Asmus Sørensen, startede med et jævnbyrdig opgør mod B77 fra Rødovre. Det blev desværre til et nederlag på 4-6.

I den anden kamp, som blev spillet mod Virum, blev der vendt om det. KVIK drengene, spillede en god holdkamp og tog sejren hjem med en sejr på 6-4. Holdet ligger stabil placeret midt i rækken.

I Danmarks bedste juniorrække, spillede Mark Christensen, Valdemar Buchwald og Nicolai Jensen to holdkampe i juniorligaen. I en turneringssamling i Virum, spillede holdet i den første kamp mod topholdet Hillerød.

Vores hold, havde ikke fået de bedste forberedelser, da Nicolai Jensen, kom hjem fra skiferie og havde kørt i bil hele natten. Hillerød havde heller ikke deres bedste spiller med, så selvom Nicolai havde søvn i øjnene, var KVIK drengene tændte. Vi taber godt nok den vigtige double. Men med hver to singlesejre, vandt juniorholdet med 6-4. Flot indsats.

Den holdsejr gav selvtillid til drengene, inden næste kamp mod Amager.
Igen en dårlig start med nederlag i doublen. Amager kommer endda foran med 2-1. Men herfra tager KVIK holdet fat i det gode spil og vinder de resterende singler til en samlet sejr på 8-2. Igen en super præstation af Juniorliga holdet. Med disse to sejre ligger holdet på en delt 3. plads, inden de sidste tre holdkampe.