Drenge med succes

Klubbens ungdom D hold, er blevet østdanske mestre i deres klasse. Det skete efter stor dramatik i de afgørende holdkampe.
Holdet der fik en skidt sæsonstart, med kun 1 point, efter de første kampe, har dog afsluttet med stor succes. Efter den uheldige start, har drengene vundet mange kampe. 

Der har dog været stor jævnbyrdighed i toppen, mellem Helsingør, Amager og KVIK. Men efter vores drenge vandt over Helsingør i næstsidste runde, har vi været to point foran, inden de sidste to holdkampe.

Derfor kunne drengene nøjes med en holdsejr i søndagens kampe. Men den første kamp, var mod nærmeste konkurrent fra Amager og de slog nogle nervøse KVIK drenge med 6-4 og kom derfor op på siden af KVIK Næstved.

Vi skulle derfor vinde sidste holdkamp mod Holbæk, for at sikre os guldet. Nerverne var væk til denne kamp og drengene vandt stensikkert med 10-0. Selvom Amager også vandt, havde vi en meget bedre samlet kampscore. Jublen kunne derfor bryde ud, da det vindende hold med Elias Priess, Jakob Møller Bentzen og Leon Hansen fik guldmedaljerne om halsen.

Holdet slutter med 19 point, efter 9 sejre og en uafgjort kamp i 12 spillede holdkampe.
Udover Leon, Elias og Jakob, så har Mathias Westergaard Larsen og Oscar Skovgaard spillet hver to holdkampe og er dermed også en del af den succes holdet har haft. 

På den samlede topscoreliste, blev Jakob Møller Bentzen, nr.1 med 30 singlesejre i 33 kampe. Leon Hansen havde 26 sejre i kun 27 kampe og dermed kun et nederlag i sæsonen, flot. Elias Priess fik 16 singlesejre i 27 spillede kampe.

Godt gået drenge og stort tillykke med guldet.