EDC aftale kommet i hus

Det er med stor glæde, at vi kan præsenterer EDC mæglerne, som nyt medlem i vores sponsorgruppe. 
Aftalen med EDC, er endda en hovedsponsoraftale, som løber de næste to år. 

Ejendomsmægler, Thomas Pedersen, er meget glad for aftalen og han betragter KVIK Næstved, som en god og sund klub med stærke værdier.
KVIK har ligeledes en bred vifte af medlemmer, fra helt unge til veteraner og mange børnefamilier, som har EDC interesse.

EDC mæglerne har allerede fået logo på klubbens nye spillertrøje. På billedet kan man se Thomas Pedersen fra EDC, sammen med KVIK Næstveds to dygtige juniorspillere, Mathias Toftdal og Victor Kousgaard.

Udover et fast beløb til KVIK, er der også lavet en bonusaftale. Hvis et medlem fra KVIK Næstved, sælger sin ejendom gennem EDC, vil der tilfalde KVIK et ekstra bonusbeløb.

Vi ser frem til et godt samarbejde med EDC.