God generalforsamling

Årets generalforsamling i KVIK Næstved er afholdt og endnu engang, foregik mødet stille og roligt med en god stemning blandt de mange fremmødte.
Formanden bød alle velkommen og som dirigent blev Jan MUMBA Rasmussen valgt. Generalforsamlingen var dermed åbnet og som første punkt var det formandens beretning.

Kim Rasmussen fortalte om en god sæson med mange nye medlemmer i klubben.
Der har været stor tilgang af senior spillere, men også mange ungdomsspillere er kommet, efter der i sæsonstarten blev gennemført en ungdoms kampagne.
Klubben har fået en del nye sponsorer på plads og derfor er økonomien også blevet styrket.

Kim fortalte om mange gode og positive ting, der sker i klubben i denne tid. Han takkede selvfølgelig også alle de mange frivillige ledere, der hjælper i KVIK.

Under formandens beretning havde næstformand, Jonathan Nielsen tilføjelser og fortalte om klubbens nye projekt om et nyt spillested. Jonathan fortalte videre om, at nu var overbygningen Næstved Bordtennis endegyldig slut. Vi kan nu fremover endelig kun fokuserer på vores eget.

Michael Jensen havde en tilføjelse, at vores hjemmeside kører meget professionelt og dygtig ledet af Thomas Petersen. Herefter blev formandens beretning godkendt.

Efter formandens beretning, var det tid til at høre om turnerings- og spilleudvalgets beretning. Michael Jensen fortalte i sin beretning om en god sæson med mange flotte resultater og stor stævneaktivitet. Man kan se og læse beretningen her.

Mumba fortalte i sin turneringsberetning, om en god stemning på holdene og en stor ros til alle holdlederne. Vi havde 4 senior og 2 ungdomshold med i slutspillet om det Østdanske mesterskab.
Spille- og turneringsudvalgets beretninger blev begge godkendt.

Økonomiansvarlig, Bjarne Jørgensen, skulle fremlægge årets regnskab. De fremmødte fik rundsend og alle kunne læse og se et godt regning, der havde vendt sidste sæsons minus, til et pænt overskud. Bjarne besvarede spørgsmål fra forsamlingen og fremlagde samtidig næste sæsons budget. Regnskabet blev godkendt.

Der var valg til bestyrelsen og Formand, Kim Rasmussen fortsætter på posten, endnu to år. Det samme gør medlem, Jonathan Nielsen, der også blev genvalgt for to år. Medlem, Morten Eslund ønskede at udtræde af bestyrelsen, efter to år. Der var en stor Tak til Morten for hans bestyrelsearbejde. Han fortsætter dog i sponsorudvalget.
Som nyt medlem, blev Brian Jensen valgt for de næste to år.

Der blev også valgt to suppleanter til bestyrelsen. Stefan Cortz blev som helt ny, valg til 1. suppleant og Jan Mumba Rasmussen, blev genvalgt som 2. suppleant.
Begge revisorer, Steen Nedergaard Jensen og Bo Nielsen fortsætter.

Bestyrelsen ser efter generalforsamlingen således ud:

Formand: Kim Rasmussen (valgt i lige år)
Kasserer: Bjarne Jørgensen (valgt i ulige år)
Medlem: Jonathan Nielsen (valgt i lige år)
Medlem: Mads Jørgensen (valgt i ulige år)
Medlem: Brian Jensen (valgt i lige år)
Medlem: Michael Jensen (valgt i ulige år)

Efter valget, var der forslag om små ændringer af klublovene. Mumba fremlagde ændringsforslagene og de blev godkendt af forsamlingen og vil blive skrevet ind i klubbens love.

Sidste punkt på dagsorden var Evt. Her bliver der hvert år uddelt pokal til Årets Leder. Mange ledere havde gjort det rigtig godt i denne sæson, men valget faldt i denne sæson på Brian Jensen, der både har været aktiv forældre, træner, suppleant og holdleder. Stort tillykke til Brian, som årets leder. Der vil senere her på hjemmesiden komme et portræt af Brian, ligesom der også vil komme om årets kammerat og årets spiller.

Det blev besluttet at det årlige ledermøde skal være, lørdag den 9. juni 2018.

Dirigenten, Mumba takkede de 14 fremmødte, for en god aften med fin debat og god stemning.

Referatet fra hele generalforsamlingen, skrevet af Jonathan Nielsen kan man læse her:
Referat generalforsamling Kvik Næstved 2018