Fem af klubbens helt nye spillere var til lørdagens første runde af sæsonens pointstævne.

Det var spillernes første stævne overhovedet, så spændingen var helt i top, da de sammen med forældre og de to trænere, Jesper Jørgensen og Kim Rasmussen tog turen til Maribo hallen for at tage kampen op med spillere fra Lolland og Falster.

Vores spillere gjorde det rigtig godt og med stor koncentration i spillet fik de alle flotte placeringer med hjem.
I A rækken gik det endda så godt at Noah Troy gik helt til tops og vandt denne klasse. Magnus Berre fik en 3. plads og Oliver Larsen fik en 5. plads.

B- rækken blev også domineret af KVIK spillere, da vi besatte de to første pladser. Louis Houlberg vandt rækken og Leon Sydtoft Hansen fik en 2. plads.
Flot og imponerende af drengene at de til deres første stævne klarede det så flot.

Del: