Gode point til ungdommen

Vi er i en tid, hvor der er rigtig mange holdkampe, der bliver udsat eller flyttet. Det oplever især vores senior og veteranhold, da mange klubber ikke kan afvikle kampe, efter de nye restriktioner fra myndighederne.

Men hos ungdommen, er der heldigvis ingen problemer med kampene, bare man afvikler en kampsamling med under 50 personer. Det er meget glædelig, at klubbens mange dygtige ungdomsspillere fortsat kan spille holdkampe.

To af KVIKs ungdomshold, har været i søndagskampe. Begge hold klarede sig rigtig godt. Ungdom C holdet med Mathias Westergaard Larsen, Gustav Bay Sørensen og Viktor Aamand Nielsen spillede lokalopgør i Toksværd.

Der var på forhånd lagt op til et jævnbyrdig opgør, og det holdt hele vejen til sidste bold. Drengene får en ønskestart med sejr i den vigtige double. Men derefter følges begge hold til at fører og vi har 5-4, inden sidste single. Vi taber desværre denne kamp i 5. sæt, men drengene får et godt og vigtigt point med hjem, samt alle tre spillere vinder kampe, det er super flot.

U12 holdet var en tur i Herlev til en turneringssamling med flere hold. Vores hold med Jakob Møller Bentzen, Elias Preiss og Silas Flak Børsting, spillede i den første holdkamp mod hjemmeholdet fra Herlev. Her var vores drenge helt suveræne og vandt en storsejr på hele 10-0.

Den næste holdkamp med samme opstilling, var mod Allerød. En meget tæt kamp, hvor vi starter med at tabe doublen. Drengene kommer stærkt tilbage i kampen og er foran med 4-2 og 5-3.
Ved stillingen 5-4, vinder Elias Priess den afgørende kamp i 5. sæt og sikre KVIK drengene en holdsejr på 6-4. I de to holdkampe, der blev spillet, vandt Jakob Møller Bentzen alle sine sine 6 singler. Silas Flak Børsting vandt 5 singler og Elias Priees vandt 4 singler. Flotte sejre, Stærkt gået drenge.