Gode præstationer til pointstævne

KVIK Næstved har deltaget med hele 11 spillere til sæsonens 2. runde af pointstævnerne, som blev spillet i Nykøbing F.
Til den første afdeling af pointstævnet, havde KVIK 5 spillere med og de var selvfølgelig også klar til dette stævne, men der var også 6 nye spillere med, som skulle spille deres første bordtennisstævne.

Trænerne, Jesper Jørgensen og Kim Rasmussen havde derfor nok at holde styr på, men der kom hurtig kontrol på tropperne, efter alle spillere, blev opdelt i 3 rækker.

Alle KVIK drengene leverede en god indsats med godt spil, og gjorde alt hvad de kunne og havde lært.

I A rækken havde vi 4 spillere med og her fik Noah Troy en meget flot 1. plads med 6 sejre. Nr. 3 blev Victor Kousgård med 4 sejre, Nr. 5 blev Viktor Nielsen og Magnus Berre fik en 6. plads.

B rækken havde deltagelse af 4 KVIK spillere, der også dominerede denne række og her var der et meget tæt opgør om førstepladsen.

Mathias Toftedal og Louis Houlberg havde begge 6 sejre, men i deres indbyrdes kamp, vandt Mathias Toftedal med 11-7 i afgørende sæt, så han fik 1. pladsen foran Louis Houlberg.
Nr. 5 blev Leon Sydtoft Hansen og på en 6. plads kom August Bisp.

I C rækken havde KVIK Næstved 3 spillere med og her blev Oliver Larsen nr. 4 med 4 sejre. På en 5. plads kom Mikkel Slot og på 6. pladsen kom Mikkel Asmussen.
Flotte præstationer af alle drenge og tak for opbakningen til forældre og trænere.