Gode sejre til ungdommen

De unge spillere i klubben, har også gjort det rigtig godt i weekenden, med masser af gode og flotte holdpræstationer. Ved lørdagens store arrangement på Kalbyrisskolen, afholdte vi tre store ungdomssamlinger, med i alt 12 hold. Vi havde selv ét hold med i hver samling.
Første hold, der var i aktion, var det unge U12 mandskab, med Magnus Juul Madsen, Leon Hansen og Jakob Møller Bentzen.

De spillede i første holdkamp, mod Team Egedal. De får en kanonstart på kampen med 2-0 og 4-1 føring. Siden tager kampen en drejning til Egedals fordel, og KVIK taber desværre med 4-6.
Den anden kamp for U12 holdet, blev også til et nederlag, denne gang til Hvidovre. Drengene kæmpede godt, og gjorde alt hvad de kunne, men modstanden var bare bedre.

Efter U12 rækkerne var færdige, startede O12 rækkerne, der havde deltagelse af to KVIK hold.
I O12E, spillede Max Larsen, Gustav Sørensen, Silas Børsting og Viktor Aamand Nielsen. Første kamp, var en hård nød at knække, da de tabte 1-9 til Amager. Holdet kom fint igen, og vandt den næste kamp med 7-3 over Hillerød.

På O12D holdet, spillede Victor Kousgaard, Mathias Toftdal, Asmus Sørensen og Noah Troy. Drengene fik en rigtig god start og havde godt styr på både nerver og spil i den første kamp, hvor de besejrede Slangerup med 7-3. I den anden holdkamp, var de endnu mere klar, da de vandt stensikkert med 9-1 over Brønshøj.

Søndag, spillede KVIKs drengeliga hold, to kampe i en samling i Amager Hallen. Alle 6 spillere, der er i denne trup var i aktion i de to holdkampe.
Først spillede de mod bundholdet fra Ølstykke, og i denne kamp, spillede Nicolai Jensen, Jacob Petersen, Valdemar Vejlgaard og Valdemar Buchwald. KVIKs drenge, havde ingen problemer og gjorde kort proces, og vandt klart med 13-1.

Hvis man kigger i historiebøgerne, har der tilbage i tiden, været mange drabelige opgør på drengesiden, mellem netop de to klubber. De to trænere, der har været med i mange opgør, og som har udviklet flest spillere for de to klubber og på de mange ØBTU lejre igennem tiden, Bjarne Ekman og Michael Jensen, stod også overfor hinanden i dagens opgør, dog i en mere  tynd- og gråhåret udgave, end for 30 år siden.

Søndagens anden holdkamp for drengeliga holdet, var mod Amager, der ligesom KVIK, var ubesejret efter de første 3 kampe. Derfor var det en ren topkamp, drengene skulle spille.
Emil Sørensen og Simon Petersen, var kommet ind på holdet til denne kamp, istedet for Nicolai Jensen og Valdemar Buchwald.

Drengene får dog den værst tænkelige start, da de taber begge doubler og kommer bagud med 0-2. Drengene stresser ikke, men arbejder sig stille og roligt tilbage i holdkampen til 3-3. Det er dog først ved stillingen 4-4, vi tager det afgørende ryk med tre singlesejre til føring 7-4, og kampen bliver lukket til en sikker sejr på 9-5.
Med denne sejr, ligger KVIK nr 1 i drengeligaen.

Det var også et godt punktum for ungdommen, der leverede, nogle flotte præstationer i weekendens kampe.