Husk mundbind

Der er i dag indført krav om brug af mundbind, mange steder i Danmark. Dette gælder også, når man skal til bordtennis i KVIK Næstved.

Man skal benytte mund og næse maske, for at gå igennem Herlufsholm Idrætscenter. Ved ankomst til hoveddøren, tager man sit mundbind på og beholder det på, indtil man er i bordtennislokalet på 1. sal.
Når man skal hjem efter træning eller kamp i bordtennislokalet, tager man mundbindet på hele vejen, til man er ude på P-pladsen.

Hvis man under en kamp eller træning, skal benytte toilettet, skal man ligeledes benytte mundbind, for at gå ned af trappen. Alle børn under 12 år, er fritaget for brugen af mundbind.

Alle de nye regler med et forsamlingsloft på kun 10 personer for seniorspillere over 21 år til træning og kamp, har gjort at man skal booke en træningstid til seniortræning, for at få kontrol på antallet af personer i træningslokalet.
Seniorspillerne kan booke træningstider på KVIK Booking til mandag og torsdag aften. Man skal være opmærksom på, at træningen mandag er fri og opdelt i to tidsrum, mens torsdag aften fra kl. 19.15 er træning med instruktør, Jonathan Nielsen ved roret.

Det er selvfølgeligt også muligt, som det har været siden sæsonstart, at booke en tid til træning lørdag formiddag. Denne lørdags træning er fri for alle medlemmer KVIK Næstved.

Pas på hinanden, brug sund fornuft og hold afstand.