Julen nærmer sig med stor fart, som vi alle glæder os til, men mange af vores spillere glæder sig også til en tiltrængt ferie efter mange spillede kampe til stævner og turneringer i løbet af efteråret.
I den sidste uge op til julen, vil der på de enkelte træningshold være lidt forskellige former for julehygge.
Mandag aften vil der på seniorholdet være æbleskiver til de fremmødte. Holdleder på serie 2, Steen Hadsbjerg vil bage en masse æbleskiver.
Til talenttræningen på tirsdag vil der blive spillet en juleturnering og bagefter vil der blive hygget i klublokalet med hjemmebag fra forældrene.
Samme træningshold laver torsdag aften en tur til Champions League kampen i Roskilde, hvor hjemmeholdet spiller mod Düsseldorf.
Onsdag eftermiddag vil der ligeledes på de to træningshold blive spillet kampe og julehygget.
Der er ingen træning i juleferien og første træning efter ferien, er onsdag den 3/1-2018.