Klar til Østserien

Klubbens serie 1 hold, som blev nr. 2 i grundspillet, har via to oprykningskampe, kvalificeret sig til næste sæsons Østdanmarksserie.

I klubben og til træningen havde der været en god fornemmelse med holdet. Spillerne har trænet godt og en stigende formkurve med gode resultater i de sidste kampe i grundspillet, gav grund til optimisme.

Den første kamp i dette spændende oprykningsspil, blev spillet mod Herlev, der ligesom KVIK, var blevet nr. 2 i en anden serie 1 kreds. I den kamp storspillede vores hold og på hjemmebanen i Kalbyrisskolens hal, var der ingen nåde til drengene fra den vestlige del af Storkøbenhavn. KVIK vandt holdkampen sikkert 8-1.

Efter denne sejr, skulle holdet nu i en afgørende kamp mod Jægerspris, der blev nr. 8 i Danmarksserien.

Holdleder Bimme, havde til denne kamp udtaget Allan Hansen, Tim Hansen, Nicolai Jensen og Stefan Cortz. Der var stor optimisme i KVIK lejren inden kampen og det havde holdet også  brug for. Kampen skulle spilles mod et østeserie hold, der på papiret havde bedre spillere, og så skulle kampen spilles på udebane i Jægerspris, en torsdag aften, kl. 19.30.

Men KVIK Næstved holdet havde det helt rigtige fokus til kampen og forberedelserne havde været gode.
Holdkampen starter med de to doubler. Vi taber den ene, men får den anden double i hus med 3-2 i sæt.
Allan Hansen og Stefan Cortz får en god start på deres singler og begge vinder, så KVIK kommer på 3-1, men Jægerspris svare hurtigt igen til 2-3.
Nicolai Jensen kommer til bordet og vinder sin single til 4-2. På dette vigtige tidspunkt i holdkampen får Jægerspris knækket, da Allan og Stefan endnu engang vinder deres singler til 6-2.

Selvom Jægerspris får deres 3 singlesejr, så kommer Nicolai Jensen igen til bordet og giver det endelige dødsstød. Med to singlesejre og 3 sejre i holdkampen, lukker Nicolai til en KVIK Næstved sejr på 8-3. 

En stor præstation af hele holdet, der med denne 8-3 sejr, er klar til Østserien.
Stor Tak til Allan Hansen, Stefan Cortz, Nicolai Jensen og Tim Hansen, får at spille denne gode holdkamp og sikre oprykningen. Også en tak til Jesper Fromberg og Mark Christensen samt holdleder Bimme, der igennem sæsonen har været en stor del af holdet.

Efter to tamme sæsoner i serie 1, er det dejligt at KVIK Næstved endelig er tilbage i en række, der passer bedre til klubbens niveau og historik.