Årets klubmesterskab 2025 i Kvik Næstved var traditionen tro både hyggeligt, sjovt og fysisk hårdt for mange af deltagerne.
Niveauet var generelt højt med flot spil og mange tætte kampe.
I herre single mesterrækken fik vi en ny klubmester.
Valdemar Buchwald viste sig flot frem i Kalbyrishallen og blev en fortjent mester.
I finalen mødte Valdemar en på dagen sprudlende Jesper Fromberg, der i sin semi havde slået sidste års finalist Nicolai Jensen.
Men hvad blev der af klubmesteren fra sidste sæson, Mark Christensen? Ja, han tabte allerede i indledende runde til Nicolai Jensen.
I Dame single blev Anja Højager en suveræn vinder med lutter 3-0 sejre.
Den åbne doublerække blev vundet af eks-formand Kim Rasmussen sammen med Mark Christensen. I finalen vandt parret over Wafa Arif/Valdemar Buchwald, men slet ikke så overlegent, som der ellers var lagt op til.
Det blev til en tæt fight og 9-9 i afgørende sæt. Sitrende stilhed i hallen ved udsigten til en kæmpe overraskelse………men så sluttede det hele med to hurtige, uprovokerede fejl.
Trods nederlaget blev en heroisk kæmpende Wafa publikums yndling. Han overgik sig selv og spillede en fantastisk turnering.
I herreklasse 2 blev Jesper Fromberg klubmester med finalesejr over Allan Carlsen. Men det var en helt tredje deltager, der shinede. Kenneth Chmielowski førte sig flot frem med en indædt fightervilje et baghåndshug, der ikke er for børn.
Kenneth slog i kvarten Bjørn Aaholm og havde inden da elimineret næstformand Martin Kaltoft.
Flot af Kenneth, der i øvrigt helt fortjent blev kåret som Årets Spiller. Valgt på baggrund af en forrygende sæson, hvor han har hentet mere end 300 points.
Kvik Næstveds klubmesterskab 2025 – placeringer for 1, 2 og 3 i alle rækker:
Ungdom 1: Elias Thousing, Nikolaj Sundwall og Victoria Russell.
Ungdom 2: Nikolaj Sundwall, Victoria Russell og Silas Christiansen.
Ungdom 3: Elliot Meincke, Oskar Mejer og Vilas Kaltoft.
Ungdomsdouble: Elias Thousing og Silas Christiansen, Victoria Russell og Benjamin Christoffersen, Elliot Meincke og Nikolaj Sundwall.
Damer: Anja Højager, Tarah Nielsen og Maria Sundwall.
Veteran: Palle Jacobsen, Wafa Arif og Mogens M. Sørensen.
Herre Mester: Valdemar Buchwall, Jesper Fromberg og Nicolai og Oliver Jensen.
Herre klasse 2: Jesper Fromberg, Allan Carlsen og Henrik Sørensen.
Herre klasse 4: Michael Jørgensen, Brian Jensen og Kenneth Chmielowski.
Herre klasse 6: Asmus Sørensen, Anja Højager og Mogens M. Sørensen.
Senior double: Kim Rasmussen og Mark Christensen, Valdemar Buchwald og Wafa Arif, Allan Carlsen og Michael Priess.
Se billeder fra klubmesterskabet i Galleriet her eller på Facebook.



Del:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to print (Opens in new window) Print
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- More
- Click to share on Reddit (Opens in new window) Reddit
- Click to share on Tumblr (Opens in new window) Tumblr
- Click to share on Pocket (Opens in new window) Pocket
- Click to share on Telegram (Opens in new window) Telegram
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to share on WhatsApp (Opens in new window) WhatsApp