Klubmestre i sandpapir

I forbindelse med juleafslutningen for talenttrupperne, blev der afholdt klubmesterskaber i sandpapir bordtennis. Der blev spillet i en A og B række med i alt 18 deltagere, og de deltagende spillere, leverede stor spænding og mange overraskelser undervejs.

B-rækken blev spillet med to store puljer, hvor de to bedste fra hver, gik i semifinalen, og resten spillede et slutspil, om de øvrige placeringer. I de indledende puljer blev, der kun spillet et sæt til 15. Da, de afgørende kampe i slutspillet blev spillet, var det bedst á 3 sæt til 15.

Fra pulje 1, gik Magnus Juul Madsen og Asmus Sørensen videre. I pulje 2 blev Victor Kousgaard og Mathias Westergaard klar til semifinalen.
I den ene semifinale, vinder Asmus over Victor med 15-8 i 3. sæt, mens Mathias Westergaard vinder 2-0 i sæt over Magnus Juul Madsen i den anden semifinale.
I finalen spiller Asmus og Mathias en tæt kamp, men det er Asmus, der slutter som vinder, med sejr på 11-15, 15-10, 15-8. Asmus vandt samtlige kampe, han spillede og er dermed en fortjent vinder. I kampen om 3. pladsen, vinder Kousgaard med 15-7 i afgørende sæt over Magnus Juul Madsen.

I A-rækken, var det hele drengeligatruppen og juniorspilleren, Oliver Jensen, der deltog. I denne række blev der spillet alle mod alle i en stor pulje. Alle kampe blev spillet bedst á 3 sæt til 15.
Også her blev der spillet meget tætte kampe, men det var alligevel, Oliver Jensen, der gik ubesejret igennem, og blev en fortjent klubmester i sandpapir. På 2. pladsen kom Emil Sørensen, der kun havde et nederlag, netop til Oliver Jensen. Nr. 3 blev Nicolai Jensen med 3 sejre.

Efter mesterskaberne, blev der afholdt afslutning med kager og hygge, samt gaver til trænerne.

Denne sandpapir turnering, bliver normalt spillet til de rigtige klubmesterskaber, men vi havde valgt at afholde det, her lige inden jul, hvor der ikke bliver spillet andre kampe og turneringer, som kan forstyrre spillerytmen.

God Jul til alle og tak for en god turnering.