Perfekt Start

Klubbens hold i 2. division, fik en optimal start på holdturneringen, da de vandt sæsonens første holdkamp, med de sikre cifre på 8-2.
Den første kamp i en ny sæson, er altid svær. Men vores spillere har haft en god forberedelse, og det udløste en perfekt sejr.

Vi stillede op til kampen i den stærkeste opstilling, med Ruben Jensen, Sam Oddsheden, Sebastian Haack og spillende holdleder, Mads Jørgensen.

I holdkampen lagde vi også godt ud, med sikre 3-0 sejre i de to doubler, som starter holdkampene.
Roskilde fik dog reducerede til 1-2, da deres stærke, Lettiske spiller, Leonids Maslovs, vandt med 3-2 over Sebastian Haack.
Men herfra kom Sam, Ruben og Mads i gang med deres spil, og vandt de næste tre singler meget klart, med 3-0 i sæt.

Sam Oddsheden måtte også lide et Nederlag til Leonids Maslov. Men, det nederlag betød ikke noget, da Mads, Sebastian og Ruben fik lukket holdkampen, med sejre i de sidste tre singler, som så kunne give den samlede sejr på 8-2.