Leon 2 plads i Puslinge B.

Endnu engang afholdt Roskilde sit stævne i Bauhaus Arena i 2 haller.

KVIK stillede med 5 spillere til stævnet, der iøvrigt synes at lide under faldende deltagerantal ift. tidligere år, især ungdomsrækkerne var hårdt ramt af lave deltagertal.

Disse KVIK spillere deltog:
Lars Bonnesen: Herreklasse 3+4 og Åben B.
Tim Hansen: Herreklasse 1+3+4 og Åben B.
Leon Hansen: Puslinge B og Yngre Drenge C.
Jørn Ringstrømm: Åben A.
Simon Petersen: Herreklasse 3.

Lørdag:
Lørdagen starter ud med Herreklasse 3, hvor Lars Bonnesen, Tim Hansen og Simon Petersen spiller indledende puljespil i rækken der har 45 spillere til start.
Simon, der er yngre drenge spiller, har debut i Herreklassen, men det lader han sig ikke gå på af. Med god hjælp og coachning fra Jørn Ringstrømm går Simon videre fra puljespillet som 2’er. Lars Bonnesen går ligeledes videre fra sin pulje som 2’er, mens Tim Hansen desværre ikke får den bedste start på dagen og går ikke videre.
Simon og Lars er dermed klar til 1/16 dels finalen. Simon vinder sin kamp klart, og er klar til 1/8 dels finalen.
Lars Bonnesen ryger ud i en tæt 5 sætter, hvor han desværre trækker det korteste strå og det bliver endestationen for ham.
Simon møder en topmotiveret Roskildespiller i 1/8 dels finalen, og selvom han kommer foran 1-0, så taber Simon de næste 3 sæt marginalt i en meget tæt kamp, og Roskildespilleren løber med sejren. Roskildespilleren vinder iøvrigt rækken.

Jørn Ringstrømm spiller Åben A.
Rækken afvikles som en pulje med 6 spillere.
Jørn får ikke rigtig gang i sit normale spil, og slutter som nummer 4.

Lars Bonnesen og Tim Hansen spiller Herreklasse 4 om eftermiddagen med 28 spillere klar til start i rækken.
Lars vinder sin række og Tim er videre som 2’er i en pulje hvor alle slår alle.
Lars får en oversidder og er direkte i 1/4 finalen, mens Tim skal spille 1/8 finale mod Lars fra Rødvig, som desværre bliver endestationen for Tim.
Lars Bonnesen har fået godt gang i sit spil, og vinder klart 1/4 finalen. I semifinalen møder Lars en spiller fra Roskilde som han desværre taber 1-3 til.
Lars slutter dermed lørdagen med en 4 plads i Herreklasse 4.

Søndag:
Tim Hansen starter Søndagen med at spille Åben B.
Tim går desværre ikke videre fra puljespillet på trods af godt spil.
Tim spiller om eftermiddagen Herreklasse 1, men kommer ikke videre fra puljespillet.

Bedre går det Leon Hansen, der spiller Puslinge B.
Rækken afvikles som 1 pulje med 6 spillere til start, og Leon sikrer sig en flot 2 plads, idet han kun taber til vinderen i puljen.
Leon spiller senere Yng. Drenge C, men kommer desværre ikke videre fra puljespillet.

Lidt stemningsbilleder fra hallerne….