Senior status

Alle klubbens seniorhold, har nu spillet halvdelen af sæsonen. Vi kan hermed lave en status på første del af sæsonen. Vi har 8 hold med i turneringerne under ØBTU og Bordtennis Danmark, og fem af disse hold kan holde jul på en førsteplads.

Serie 4 holdet, har spillet 9 kampe og har 17 point for 8 sejre og en uafgjort. Holdet ligger på en førsteplads i denne række. Spillende holdleder, Erik Jensen er også holdets topscore med 24 sejre i ligeså mange kampe.
Holdet i serie 3, har kun spillet 8 kampe, da et hold har trukket sig i denne række. De har kun vundet en kamp, og med 7 nederlag, har de to point på en næstsidste plads i serie 3.

I serie 2, har KVIK to hold med i samme kreds, hvilket har betydet et indbyrdes opgør, allerede i første holdkamp. Begge mandskaber gør det rigtig godt og ligger fint placeret med i toppen. Serie 2-2 holdet, har vundet 5 kampe og haft 4 nederlag og ligger på en 5. plads med 10 point. Holdets topscore er Bent “Post” Larsen med 18 sejre.
Det andet hold i serie 2, ligger helt i toppen på en klar førsteplads, som ubesejret med 18 point, og med 3 point ned til Nyråd på 2. pladsen. Holdets topscore er Anders Pedersen med 17 sejre i 18 kampe.

De to Serie 1 hold vi har med, spiller i to forskellige kredse og i hver deres verden med henholdsvis succes og knap så meget succes. Serie 1-2 spiller i kreds 6 og har desværre haft et dårligt efterår, uden en eneste sejr og ligger i bunden.

Serie 1 holdet i kreds 5, ligger derimod på en meget klar førsteplads og har igennem første halvdel af sæsonen, spillet imponerende flot og overbevisende. Holdet er ubesejret med 18 point og en score på 104-22 og 4 point ned til nr. 2. Topscore er Jonathan Nielsen med 25 sejre i 27 kampe. Stefan Cortz, er dog ubesejret med 21 sejre.

De gamle drenge i Veteran, spiller i B rækken, under ØBTU. De klare sig forrygende godt og ligger på en førsteplads, som ubesejret med 12 point og en score på 23-7. Ubesejret er også holdets topscore, Michael Jørgensen, der har vundet 8 kampe.
Klubbens mandskab i 2. division, ligger også rigtig godt til i denne række, med en topplacering, som nr. 1. Holdet har fået 6 sejre og et enkelt nederlag. Ruben S. Jensen er topscore på holdet med 16 vundne singler i ligeså mange kampe.

Alle hold kan nu gå på en fortjent juleferie. Den anden halvdel af sæsonen, starter i uge 2.