Jyske stævner

En lille håndfuld af klubbens serie 4 og 5 spillere har de seneste weekender indtaget Jylland, og deltaget i to stævner.
Der har været deltagelse ved stævnerne i Tjele og i Sjørring. Specielt har topscoreren i serie 5, Tim Hansen været meget aktiv, og har faktisk deltaget i begge stævner.

Sammen med Mikkel Bertelsen, deltog Tim i Tjele stævnet (mellem Viborg og Randers). Tim Hansen spillede i senior B og i en finalerunde med 6 spillere, fik Tim 4 sejre og et nederlag, men det var nok til at få en meget flot 1. plads.

Mikkel Bertelsen spillede i senior D, og var også i finale slutspillet med 6 deltagere. Mikkel fik 2 sejre og det rakte til en 5. plads.

Efter stævnet i Tjele, tog T. Hansen, sammen med Jan Jakobsen, endnu længere nordpå og til den lille by Sjørring ved Thisted. Ved dette stævne, spillede Tim og Jan med i herre klasse 5. Begge spillere gør det rigtig godt og kommer videre fra de indledende grupper.
I kvartfinalen, fortsætter Jan Jakobsen det gode spil og vinder med 3-1 i sæt over en lokal spiller. Tim Hansen spiller også en god kvartfinale, men Tim møder bare en bedre modstander og taber desværre.

Jan Jakobsen er klar til semifinalen mod den tidligere KVIK Næstved spiller, Michel Christensen, der nu stiller op for Ringkøbing. Det er en meget jævnbyrdig kamp, hvor der er både alm. belægninger, knopper og døde belægninger i spil. Kampen falder ud til Michels fordel i det afgørende sæt, så Jan må tage til takke med en semifinale plads og en 3. plads.

Klubben siger Tak til spillerne, for den gode indstilling at rejse rundt i landet og repræsentere KVIK på en god og positiv måde.